23948sdkhjf

Dagrofa risikerer utilfredse købmænd

Etableringen af supermarkedet Meny og lukningen af Superbest og Eurospar kan medføre uro og utilfredshed blandt de danske købmænd, der nu står over for norsk detailstyring.
Dagrofas nye koncept, hvor Norgesgruppens supermarkedskæde Meny går ind og erstatter SuperBest og Eurospar, kan skabe uro i rækkerne, skriver dagbladet Børsen.

Det nye norske koncept betyder nemlig en vis topstyring fra den norske storaktionær i Dagrofa.

- Norgesgruppen er en stor virksomhed i Norge, men har langt fra brilleret i Danmark. Jeg tror mange købmænd, der har været vant til store frihedsgrader, vil lave uro over detailstyring fra Norge og kræve, at de i stedet får lov at tilpasse sig den virkelighed, der er i Danmark, siger Bruno Christensen, rådgiver i detailhandlen.

Dagrofas topchef Per Thau forventer dog stor opbakning fra de købmænd, der i dag ejer og driver Superbest og Eurospar – især fordi man har involveret købmændene i hele processen via et købmandsråd med otte kødmænd. Den nye plan for Dagrofa er da heller ikke sendt til afstemning blandt koncernens købmænd.

- Det er en plan, der er besluttet. Købmændene ejer 10 pct. af os og har to repræsentanter i bestyrelsen, som har været med til at lave denne her plan. På toppen af det har vi et købmandsråd med otte købmænd, der har været involveret i planen over det sidste halve års tid og har godkendt den i alle detaljer, siger Per Thau.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105